Grosen & Falkenbergs – den smukkeste brunch på Christianshavn

    Trangravsvej 10/Arsenalgraven, plads 1, 1434 København K Tlf.: 4292 1959

    Hvis du sætter pris på smukke, pittoreske omgivelser, når du er ude at spise, er Christianshavn det helt rette område for dig. På Christianshavn finder du den mest mangfoldige arkitektur – nyt blandet med gammelt, bevaringsværdige bygninger, brolagte gader og stræder, stokroser, spændende gårdmiljøer og selvfølgelig Christianshavns Kanal, som sætter sit tydelige præg på hele miljøet.

    Christianshavn ligger lige i smørhullet mellem Amager og Indre By, har sin egen metrostation, og er i det hele taget et af Københavns mest attraktive områder. Dette ses tydeligt om sommeren, hvor københavnere såvel som turister flokkes til den smukke bydel for at opleve den helt særlige christianshavneratmosfære langs havnen og kanalen.

    Du vil altid kunne finde et skønt sted at indtage din morgenmad, brunch eller frokost på Christianshavn. Bydelen er spækket med lækre caféer og restauranter, som står klar til at byde dig inden for eller placere dig på en solrig plet udendørs.

     

     

    Blandt disse mange spændende spisesteder finder du Grosen & Falkenbergs – en herlig lille restaurant med beliggenhed i en af havnens hyggelige husbåde. Grosen & Falkenbergs har til huse på den historiske papirøen, som indtil for nylig husede Københavns måske mest velbesøgte street food marked.

     

    Spis en lækker brunch på vandet hos Grosen & Falkenbergs

    Når du booker bord til morgenmad eller brunch hos Grosen & Falkenbergs, kan du vælge at sidde indendørs i restauranten eller udendørs på dækket. Sidst nævnte mulighed er især populær om sommeren, hvor det lufter køligt fra Arsenalgraven, som er navnet på det havneindløb, i hvilket Grosen & Falkenbergs er placeret.

    Du kan vælge mellem to forskellige slags brunch hos Grosen & Falkenbergs. En Small Sea Brunch, som nok skal kunne stille den lille til moderate sult, består af dagens æg med purløg, brunchpølser serveret med hjemmelavet ketchup, laksetatar med ramsløgpesto samt vesterhavsost serveret med brød og smør. Til den søde tand indeholder Small Sea Brunch-platten rød grape med myntesukker, jordbær og hyldeblomst, yoghurt med honning, tørret hindbær og müsli samt pandekager med blåbærmousse og sirup.

     

     

    The Sea Brunch er den lidt større udgave af Small Sea Brunch, og den indeholder foruden dennes bestanddele Skagen skinke, friskskåret frugt og en petit pain au chocolat.

    Er du mere i humør til frokost, kan Grosen & Falkenbergs diske op med en frokostplatte bestående af blandt andet laksetatar med agurk og persille, chilimarinerede tigerrejer, sweet potatoes med estragoncreme og rygeostecreme med svampejord.

    Der er altså lidt for enhver smag, og du kan med sikkerhed finde noget til at stille din sult.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Grosen & Falkenbergs?

    Grosen & Falkenbergs åbner for brunch lørdag og søndag kl. 11:30.

    Hvilken brunch kan jeg få hos Grosen & Falkenbergs?

    Grosen & Falkenbergs serverer to slags brunch: Sea Brunch og Small Sea Brunch.

    Hvor ligger Grosen & Falkenbergs?

    Grosen & Falkenbergs ligger tæt ved Inderhavnsbroen på Christianshavn – nærmere betegnet Trangravsvej 10.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her